Du skal bruge flash for at se hele indholdet på denne side.
Get Adobe Flash player

Modul 6: Ledelse og samarbejde i de frie skoler

(10 ECTS)

Målet
er, at den studerende får kendskab til den ledelsesmæssige udvikling i de frie skoler og tilegner sig nyere ledelsesteorier og handleredskaber, der i særlig grad kan tilgodese og fremme skoleudvikling, pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og personaleledelse i en tæt forbunden og kompleks skolekultur.

Undervisningen indeholder bl.a., ledelseskultur i de frie skolers tradition, ledelsesprofil set igennem lovgivningen om de frie skoler, de frie skolers organisationskultur og forholdet mellem skolekreds, bestyrelse, ledelse og medarbejdere, ledelsesteorier, pædagogisk ledelse forstået som ledelse af læreprocesser, ledelse og etik, ledelse i konflikt og modstand, lederdilemmaer i en værdibåren skolekultur.

Mere om baggrunden for dette modul
Lovgivningen i de frie skoler har bygget på lederen som den "åndelige" leder, der med sin person kunne stå inde for at tingene er i orden på skolen i forhold til statsmagten og på de indre linier. Det var en veldefineret post i ægte patriarkalsk stil.
Den patriarkalske leder eksisterer ikke længere, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er brug for ledelse. Ledere skal i dag kunne virke i tætte samarbejdsrelationer til mange forskellige sider og i forhold til en hurtig og omskiftelig verden. Dér ligger den store udfordring, som dette PD modul vil tage fat i.

Indholdet i punkter
• Ledelseskultur i de frie skolers tradition
• Ledelsesprofil set igennem lovgivningen om de frie skoler
• De frie skolers organisationskultur og forholdet mellem skolekreds, bestyrelse, ledelse og medarbejdere
• Ledelsesteorier der kan understøtte pædagogiske ledelse og skoleudvikling i et stigende kompleksitetspres. Pædagogisk ledelse forstået som ledelse af læreprocesser
• Hvad kan Grundtvig give af inspiration til skoleledelse- om den levende vekselvirkning som ledelsesværktøj
• Ledelse og etik- om at blive voksen og kende til relationer og deres betydning.
• Leder i konflikt og modstand- Hvad gør man i al sin ensomhed når modstanden bliver nærmest uovervindelig?
• Lederdilemmaer i en værdibåren skolekultur- fra værdigrundlag til skolepraksis. Skolen som en fortælling
• Inspiration fra andre ledelseskulturer
• Hvad skal lederne i fremtidens frie skoler være dygtige til? Lederfortællinger fra virkeligheden


Undervisnings- og arbejdsformer:
PD modulet er tilrettelagt så der er god plads til oplæg fra undervisere og efterfølgende dialog mellem undervisere og studerende og studerende indbyrdes. Skriftlige refleksionsopgaver fra egen skolekultur vil indgå i undervisningen. PD studerende kan have glæde af at danne netværksgrupper, som man også kan have glæde af fremover.

Internater:
Forår 2013

Onsdag den 23. januar kl. 12.00 til fredag den 25. januar kl. 13
Onsdag den 6. marts kl. 12.00 til fredag den 8. marts kl. 13.00

Økonomi
Vejledende pris i 2013 er kr. 9.800. Prisen dækker undervisning, vejledning, eksamen, forplejning samt logi på enkeltværelse.

Eksamen:
Deltagerne udarbejder en individuel skriftlig opgave på 12 sider, der danner grundlaget for den mundtlige eksamen.

Bedømmelse:
Der gives en karakter efter 7 trins-skalaen.

Ansøgning:
PD ansøgningsskema kan downloades HER


test

Den frie Lærerskole | Svendborgvej 15, Ollerup | 5762 Vester Skerninge | Telefon 62 24 10 66 | dfl@dfl-ollerup.dk