Modul 5: Vejledning i efterskolen - kostskolepædagogikkens særlige muligheder
(10 ECTS)
Det er et regeringsmål, at 95 % af de unge tager en
ungdomsuddannelse, og et af
redskaberne til opfyldelse af målsætningen er
uddannelsesvejledning.
Efterskolernes kostskolemiljø giver mulighed for et helt særligt
vejledningsrum. Det skyldes bl.a. elevernes anderledes vilkår for
at opnå en tæt relation til vejlederen samt til skolens
øvrige elever og medarbejdere.
Vejledningen i efterskolen kræver et godt internt samarbejde
mellem skolens personale og et eksternt med UU-centre og
ungdomsuddannelser, ligesom forældrene også er en vigtig del
af dette samarbejde.
Det stiller krav til efterskolen og vejlederne, at kunne
begrunde efterskolens vejledningspraksis samt at have metoder til
at udføre den.
Læringsmål i modulet:
Viden
- Skal have viden om unges karrierevalgsprocesser i det moderne
videnssamfund
- Skal have viden om uddannelses-erhvervs-og
karrierevejledningens teori, metode og praksis med et særligt fokus
på vejledning i efterskolen
- Skal have viden om efterskolens særlige vejledningsrum
- Skal have viden om vejledningens samfundsmæssige rolle og
funktion
Færdigheder
- Skal kunne vurdere, begrunde og anvende karrierevalgsteoretiske
og vejledningsmetodiske tilgange i vejledningen af unge i
efterskolens rum i relation til unges individuelle og kulturelle
forudsætninger
- Skal kunne analysere, udvikle, organisere og evaluere en
differentieret
vejledningspraksis i forhold til skolens øvrige tilbud og
værdigrundlag
- Skal kunne identificere egne behov for læring i forhold til
udvikling af egen
praksis
Kompetencer
- Skal kunne forstå og reflektere over sammenhængen mellem teori,
metode og praksis
- Skal kunne forstå og reflektere over sammenhængen mellem
vejledningsfaglige
problemstillinger og valg af vejledningsstrategi i lyset af den
samfundsmæssige
udvikling
- Skal selvstændigt kunne initiere og indgå i vejledningsfaglige
og tværfaglige
samarbejder om udvikling af unges karrierevalgsprocesser i
efterskolen
Indhold
- Unges karrierevalgsprocesser
- Karrierevalgs - og vejledningsteori
- Vejledningsmetoder og - former
- Vejledningens organiseringsformer i efterskolens rum
- Vejledningens etik og etiske dilemmaer i vejledningen
- Vejledningens historik og udvikling, herunder vejledningens
samfundsmæssige rolle og funktion i et nationalt og internationalt
perspektiv
- Forældresamarbejde og det interne og eksterne
tværprofessionelle samarbejde
- Akademisk viden og opgaveskrivning
Eksamen:
Den PD studerende udarbejder en skriftlig opgave på 12 sider, der
danner grundlag for en mundtlig eksamen. Den skriftlige opgave og
mundtlige eksamen vurderes samlet, og der gives én karakter efter
den nye karakterskala.
Tid 2012
36 undervisningslektioner og 2 lektioner til individuel vejledning
i forbindelse med opgaveskrivning
Introdag: 4. september kl. 10.30 -16.30
1. internat:
Onsdag den 26. september kl.12.00 - fredag den 28.
september kl. 13.00.
2. internat:
Onsdag den 7. november kl. 12.00 - fredag den 9.
november kl.13.00.
Sted:
Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg
Undervisere på modulet:
Trine Harck, Trine Lippert, Birgitte Svane, Lis Brok-Jørgensen
samt gæstelærere.
Økonomi:
Pris: Kr. 9.450 som dækker undervisning, vejledning, eksamen,
forplejning samt logi
på enkeltværelse. Uden logi kr. 7.970
Ansøgning:
PD ansøgningsskema kan downloades HER
Frist for tilmelding: 15. juni 2012
Laust Riis-Søndergaard
PD-uddannelsesleder.