Basiskursus for nye vejledere i Efterskolen
Det er et regeringsmål, at 95 % af de unge tager en
ungdomsuddannelse, og et af
redskaberne til opfyldelse af målsætningen er
uddannelsesvejledning.
Efterskolernes kostskolemiljø giver mulighed for et helt særligt
vejledningsrum. Det skyldes bl.a. elevernes anderledes vilkår for
at opnå en tæt relation til vejlederen samt til skolens
øvrige elever og medarbejdere.
Vejledningen i efterskolen kræver et godt internt samarbejde
mellem skolens personale og et eksternt med UU-centre og
ungdomsuddannelser, ligesom forældrene også er en vigtig del
af dette samarbejde.
Det stiller krav til efterskolen og vejlederne, at kunne
begrunde efterskolens vejledningspraksis samt at have metoder til
at udføre den.
Målgruppe:
Nye vejledere i efterskolen, samt vejledere i efterskolen med max.
2 år som vejledere. Det kan være en fordel at være føl et års
tid inden kursusstart, men ingen betingelse.
Målet for basiskursus i vejledning er
- at tilegne sig viden om Uddannelses-, Erhvervs- og
Karrierevejledningens fagområder
- at kunne analysere, organisere og udvikle vejledningspraksis i
forhold til skolens
øvrige tilbud, værdigrundlag og traditioner
- at kunne indgå i samarbejdsrelationer i det interne samarbejde
på skolen, og det eksterne samarbejde med UU og ungdomsuddannelser,
samt med forældrene
- at kursisterne motiveres og tilegner sig studiekompetencer til
yderligere efteruddannelse på diplomniveau i Uddannelses-,
Erhvervs- og Karrierevejledning
Indholdet i hovedtræk
- Lov om vejledning, herunder Ungepakken og samfundets krav til
de unge
- Vejledningsteorier og vejledningsformer og -metoder,
herunder den individuelle
vejledningssamtale, undervisningsbaseret vejledning og
gruppevejledning
- Vejledningens etik og etiske dilemmaer i vejledningen
- Efterskolens vejledningspraksis i forhold til skolens samlede
tilbud, herunder indhold, organisering og
vejledningsaktiviteter
- Vejlederrollen i det interne og eksterne samarbejde
- Uddannelsesplanen, herunder Optagelse.dk
- Forældresamarbejde
Datoer 2012:
Onsdag den 3. oktober kl. 12.00 til fredag den 5.oktober kl.
13.00.
Onsdag den 28. november kl. 12.00 til fredag den 30.november
kl. 13.00.
I mellem internatkurserne arbejder kursisterne, med udgangspunkt
i egen vejledningspraksis, med et projekt.
Sted:
Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg
Deltagerne bor på enkeltværelser i Lærerskolens kursusafdeling, og
følger de daglige måltider sammen med studerende og lærere på
skolen.
Tilrettelæggelse
Kurset er tilrettelagt i samarbejde mellem Efterskoleforeningen og
Den frie Lærerskole.
Antal undervisningslektioner
I alt 66 timer, fordelt på 44 undervisningslektioner, 12 timer til
vejledningsprojekt på egen skole samt 10 timer til
forberedelse.
Undervisere
Trine Harck, selvstændig konsulent i udvikling af vejledning,
master i Uddannelsesplanlægning og -vejledning
Trine Lippert, kandidat i generel pædagogik. UC-Lillebælt
Lis Brok-Jørgensen, Vejledningskonsulent i
Efterskoleforeningen
Birgitte Svane, efterskolelærer, kandidat i generel pædagogik med
speciale i
efterskolen og vejledning af unge
Bjarne Frandsen, uddannelsesvejleder og lærer på Viby
Efterskole
John Vilhelmsen, leder af UU Odense
Annelise Kjærsgaard, uddannelsesvejleder og lærer, Oure
Idrætsefterskole
Pris:
Kr. 8.950 som dækker undervisning, kost og logi på
enkeltværelse. Ønsker man kurset uden logi er prisen kr. 7.470
Tilmeldingsfrist: 15. juni 2012
Telefonisk tilmelding: Ring til
Den frie Lærerskole på tlf.:
62 24 10 66
Elektronisk tilmelding: Klik her
Laust Riis-Søndergaard.
Kursusleder