Grundtvig i det moderne
Studiekreds med deltagelse fra Odense Friskole, Stige Friskole, Højby Friskole, Ådalskolen- Fangel Friskole, Odense Valgmenighed.
Grundtvig udtænkte sine skole- og kirketanker i et opgør med ortodoksi, den sorte skole og rationalismen i 1800 tallet. Det skete indenfor rammerne af nationalstaten og romantikken som kulturel og åndelig kulisse. Virkningshistorien af dette opgør har været mangfoldige og har ikke mindst sat sit præg indenfor den frie skoleverden samt Fri- og Valgmenighederne, men også i det kulturelle og politiske liv er inspirationen og sporene fra Grundtvig tydelige.
I begyndelsen af det 21. århundrede er Grundtvig og grundtvigske tanker kommet under et stærkt pres. Beskyldninger for at være årsag til, at danskerne er alt for danske og sig selv nok, har bidt sig fast i mediebilledet og får daglig næring fra førende historikere og skolefolk. Dele af den pædagogiske debat så hellere et skarpt opgør med Grundtvigs indflydelse på den danske skole end at hente fornyet inspiration i netop denne tradition.
Målet med studiekredsen er med baggrund i en forståelse af Grundtvig og samtiden, samt begrebet det moderne og moderniteten, at trække centrale grundtvigske begreber ind i den aktuelle pædagogiske, kirkelige og samfundskulturelle debat. Der sigtes på at få større klarhed over, hvordan det grundtvigske univers kan oversættes i lyset af individualisering, globalisering, europæisering og de nye krav, der stilles til mennesker i det refleksivt moderne og vidende samfund. En væsentlig målsætning er også at få studiekredsens hovedsigte gjort virkelighedsnær og relateret til den hverdag, hver især virker i.
Studiekredsen er bygget op omkring 5 aftener i perioden fra efteråret 2005 til foråret 2007. Hver aften har sit selvstændige tema og en ekstern foredragsholder, der belyser temaet og sætter studiekredsarbejdet i gang i form af samtale i mindre grupper og i plenum. Tidsrammen er fra kl. 19.00 - 22.00, incl. kaffepause. Ved hver studiekredsaften har værtsstedet som afslutning et kort indlæg, der tager udgangspunkt i studiekredsens overordnede sigte. Det kan være motivation af en sang, som vi synger, en fortælling vi lytter til, et kunstværk der skal ses og opleves, en refleksion, etc.
Forberedelse i mellemforløbene
Forud for hver studiekredsaften er der lidt forberedelse, der vil være tilrettelagt af den kommende foredragsholder og kursuslederen. Deltagerne får udleveret et lille kompendium på ca. 20 sider. Kompendiet indeholder relevante tekster og spørgsmål til det kommende arrangement. Kompendiet sendes til skolerne og valgmenigheden ca. 2 måneder før studiekredsen. Deltagerne fra de enkelte skoler og valgmenigheden har således mulighed for at tilrettelægge studiekredsarbejde i mellemforløbene og komme dybere ind i de problemstillinger, der bliver rejst.
Studiekredsen og de enkelte studiekredsaftener ledes af Laust Riis-Søndergaard, Den frie Lærerskole.
Placering af studiekredsene i perioden fra 2005 - 2007
1) Mandag den 24. oktober 2005 - Odense Friskole.
2) Mandag den 27. februar 2006 - Stige Friskole.
3) Mandag den 24. april 2006 - Højby Friskole.
4) Mandag den 30. oktober 2006 - Odense Valgmenighed.
5) Mandag den 26. februar 2007 - Ådalskolen - Fangel Friskole.
Tidsramme for de enkelte studiekredsaftener
Kl. 19.00: Sang og velkomst til skolen/valgmenigheden og en lille fortælling om stedet.
Kl. 19.15: Laust Riis-Søndergaard byder velkommen til aftenens foredragsholder. Foredrag
Kl. 20.15: Kaffe og kage ved borde. Gruppedrøftelse over temaer fra foredraget. Gruppedrøftelserne ledes af Laust Riis-Søndergaard og foredragsholderen.
Kl. 21.00: Samtale om foredraget og spørgsmålene fra gruppearbejdet. Ordstyrer: Laust Riis-Søndergaard.
Kl. 21.30: Værtsskolen har ordet. Aftenen slutter senest kl. 22.00.
I - ODENSE FRISKOLE
Mandag den 24. oktober 2005 kl. 19.00.
GRUNDTVIGS IDÉVERDEN OG SAMTIDEN
BEGREBSAFKLARING OG VIRKNINGSHISTORIE
Foredragsholder: Kim Arne Pedersen, valgmenighedspræst. Odder Valgmenighed.
Den første studiekredsaften skal der reflekteres over Grundtvigs idéverden og hvad ordet moderne og moderniteten dækker over. Der trækkes hovedlinier fra virkningshistorien frem til i dag. Dele af Kim Arne Pedersens foredrag publiceres til de øvrige foredragsholdere, som en fælles forståelsesramme.
II - STIGE FRISKOLE
Mandag den 27. februar 2006 kl. 19.00.
DEN POETISKE GRUNDTVIG SOM MODERNE UDFORDRING TIL DE GRUNDTVIGSKE
Foredragsholder: Sune Auken, dr.phil.
Sune Auken har skrevet bøgerne ”Eftermæle” - et studie i den danske dødedigtning fra Anders Arrebo til Søren Ulrik Thomsen (1998) og ”Sagas spejl” - Mytologi, historie og kristendom hos N.F.S. Grundtvig (2005), samt en lang række artikler om en bred vifte af emner. Medarbejder ved Gyldendals nye ”Dansk litteraturhistorie”. Skriver på bøger om Søren Ulrik Thomsen og om førstepersonsfortælleren. Sune Auken har holdt en mængde foredrag over hele landet.
Sune Auken vil i foredraget komme ind på, hvordan alle de vildheder og besynderligheder, man finder hos den poetiske Grundtvig, rummer nye muligheder for grundtvigsk inspirerede mennesker, men at den gør det ved at forurolige eller bevægeliggøre tankeformer, man troede man kendte.
III - HØJBY FRISKOLE
Mandag den 24. april 2006 kl. 19.00.
LIVSOPLYSNING I DET MODERNE SAMFUND
Foredragsholder: Regner Birkelund, lektor
Foredraget vil omhandle Grundtvigs tanker om livsoplysning med afsæt i spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er relevant og rimeligt i et moderne samfund, hvor uddannelse og kompetenceudvikling er blevet nøgleordene, at holde fast i livsoplysningsbegrebet. Er vi ikke bedst tjent med at lade Grundtvigs pædagogiske tanker, der blev fostret i en ganske anden historisk sammenhæng end vor, gå i glemmebogen? Er det ikke på tide at få "luftet ud efter Grundtvig", som en af de Grundtvig kritiske meningsdannere har udtrykt det? Spørgsmålet er, om den grundtvigske tradition ligefrem er skadelig for skolen, som det også er blevet hævdet, eller om der stadig er noget i Grundtvigs tænkning, der er relevant.
IV - ODENSE VALGMENIGHED
Mandag den 30. oktober 2006 kl. 19.00.
GRUNDTVIG - KIRKE, STAT OG SKOLE I LYSET AF ET MODERNE SAMFUND
Foredragsholder: Elisabeth Dons Christensen, Biskop i Ribe.
”De vandt krigen, men vi sang de smukkeste sange”.
Ordene er ikke sagt af Grundtvig, men af én af den spanske borgerkrigs koryfæer: La Passionata. Men det er slet ikke utænkeligt, at Grundtvig ville have bifaldet udsagnet, både når han taler om stat og folk, og om kirke og skole. Og deres indbyrdes sammenspil både i hans egen tid og i en mere globaliseret og værdiforvirret tid. For ham var troen aldrig en skolesag og staten ikke noget særligt, men den ånd, som kommer til orde i myter, sprog, historie. Og er det sådan fat så drejer det sig virkelig om at synge de smukkeste sange og fortælle de stærkeste historier. Være bevidste om, hvad vi siger og gør.
V - ÅDALSKOLEN - FANGEL FRISKOLE
Mandag den 26. februar 2007 kl. 19.00.
GRUNDTVIGSKE SKOLETANKER OG DET SENMODERNE SAMFUND
Foredragsholder: Ulrik Overgaard, Ph.d. Århus Universitet.
Foredraget undersøger, om Grundtvigs skoletanker er så ubrugelige i det senmoderne samfund, som kritikkerne i dag hævder, at de er. En af Grundtvigs pointer er, at mennesket må lære af fortiden. Kan vi i dag lære noget nyt af at tænke Grundtvig ind i vores tid? Hvis det skal lykkes må nutid og fortid bringes i samtale i en fri nytænkning af Grundtvigs skoletanker, så de reaktualiseres til verden af i dag. På den anden side bidrager Grundtvig også med noget essentielt, når vi skal tage stilling til nutidige problemstillinger, og jo mere man arbejder med Grundtvig, jo mere opdager man, at kontrasten mellem Grundtvigs verden og vores ikke er så stor, som man umiddelbart skulle tro.
Tværtimod betoner en række af de nyeste strømninger indenfor både pædagogikken og sociologien i dag netop aspekter, der er centrale i Grundtvigs skoletanker. Der gives i foredraget eksempler på disse aspekter, så det fremhæves, hvordan man også i dag kan argumentere ganske stærkt for Grundtvigs fortsatte relevans i en dansk senmoderne skoletradition.
Laust Riis-Søndergaard, kursusleder.
Den frie Lærerskole