Du skal bruge flash for at se hele indholdet på denne side.
Get Adobe Flash player

3 nye kurser for himmerlandske og nordjyske friskoler

INSPIRATIONSKURSER for
HIMMERLANDSKE OG NORDJYSKE FRISKOLER
i skoleåret 2007- 2008

Portfolio - som læringsstrategi og evalueringsmetode

  • Mandag den 1. oktober 2007 fra kl. 14.00-18.00 på Vokslev Friskole
  • Mandag den 25. februar 2008 fra kl. 14.00-18.00 på Gregers Krabbe Friskole.

Underviser begge gange: Anni Hensel

Fleksible læringsmiljøer - om ledelse og organisation i klasseværelset

  • Tirsdag den 13. november 2007 fra kl. 13.00-17.00 på Lyngbjerggaardskolen.

Underviser: Karina Villumsen

Fyraftensmøde

  • Torsdag den 24. april 2008 fra kl. 14.30-21.15  på Skørbæk-Ejdrup Friskole.

Filosofi i børnehøjde
Underviser: Lene Vestergaard
Højskolesangbogen
Underviser: Karen Hanne Munk


Nedenfor kan I danne jer et hovedindtryk af indholdet på kurserne.
En måned før kursusstart sendes et mere detaljeret program ud til de forhåndstilmeldte deltagere.

Kurserne er tilrettelagt i et samarbejde mellem kursusudvalget og Den frie Lærerskole i Ollerup.


Detaljeret program for:

Portfolio - som læringsstrategi og evalueringsmetode

Mandag den 1. oktober 2007 fra kl. 14.00 -18.00 på Vokslev Friskole.
Mandag den 25. februar 2008 fra kl. 14.00 -18.00 på Gregers Krabbe Friskole.

Det kræver sin mand/kvinde at dokumentere og evaluere hver eneste elev i en klasse. I den forbindelse kan portfolio og logbog være nyttige redskaber. Der er både tale om en undervisningsstrategi for læreren og en læringsstrategi for eleven ("at lære at lære").

1. Kursusgang: Mandag den 1. oktober 2007 fra kl. 14.00-18.00:

Med udgangspunkt i årsplanstræet, hvor eleverne aktiv inddrages i årsplanlægningen, vil Anni Hensel komme ind på:

  • Hvordan udarbejder man mål til de individuelle undervisningsforløb
  • Hvordan evalueres og dokumenteres disse mål
  • Elevplaner som en naturlig del af portfolio arbejdet
  • Hvordan portfolio kan opkvalificere skole-hjem samarbejdet
  • Hvordan kommer man i gang i arbejdet med portfolio.

Introduktion til, hvad der kan arbejdes med i egen undervisning til næste kursusgang.

2. Kursusgang: Mandag, den 25. februar 2007 fra kl. 14.00-18.00:

Her tages afsæt i de erfaringer der er gjort i egen undervisning siden sidst. Endvidere vil Anni Hensel, ud fra sin bog "Læseteater - læsning, mundtlighed og portefølje på mellemtrinnet", vise et eksemplarisk undervisningsforløb med portfolio.

NB: Kursusdeltagerne melder sig til begge kurser.

Underviser: Anni Hensel, lærer og erfaren underviser på kurser rundt om i landet. Hun har primært sine erfaringer med portfolio fra sit arbejde i danskfaget. Men kurset er tilrettelagt sådan, at også andre lærere end dansklærere, kan hente inspiration og gode ideer til undervisningen. Kurset sigter bredt og henvender sig til undervisere i indskoling, mellemtrinnet og udskolingen.

Kursuspris for begge kurser, incl. materiale samt kaffe/te og kage: Kr. 1640

 

Fleksible læringsmiljøer - om ledelse og organisation i klasseværelset

Tirsdag den 13. november 2007 fra kl. 13.00-17.00 på Lyngbjerggaardskolen.
 
Deltagerforudsætninger
Kurset henvender sig til lærere og pædagoger i indskolingen og mellemtrinnet. I dette kursus forventer jeg, at deltagerne kommer med forskellige forudsætninger. Jeg forsøger at medtænke nybegynderen og den let øvede. Andre interesserede kan bestemt også have udbytte.

Mål:

  • At give deltagerne en forståelse for LS teorien.
  • At give deltagerne nogle redskaber til at lave LS-profiler.
  • At vise deltagerne hvorledes jeg organiserer klasseværelset fleksibelt.
  • At give deltagerne nogle konkrete bud på, hvilke strategier og ledelsesværktøjer, jeg gør brug af for at fremme elevernes koncentration og fordybelse i dagligdagen.
  • At vise deltagerne konkrete eksempler på forskellige materialer, som medtænker de 4 perceptuelle strenge; den auditive, visuelle, taktile og kinæstetiske.

Indhold til kurset:

  • Læringsstilsteorien LS
    Deltagerne spores hurtigt ind på LS teorien. Der arbejdes med teorien ud fra konkrete materialer lavet til de 4 perceptuelle strenge. Der laves fx en "Tip en 10´er", "LS-Bingo" eller "Hvem ved mest". Der holdes et kort foredrag om teorien med forskellige praksis eksempler, hvor teorien forenes med praksis.
  • Organisering af klassen.
    Her vil jeg komme med eksempler fra praksis. Jeg vil fortælle om indretningen af lokalet, møblerne og hvorledes jeg medtænker læringsstilene i opbygningen af det fysiske læringsmiljø. Her vises mange billeder fra klassen.
  • Strategier og ledelsesværktøjer.
    Her vil jeg fortælle om de strategier og ledelsesværktøjer, jeg gør brug af i dagligdagen for at øge elevernes opmærksomhed og koncentration. Jeg vil fortælle om dagens program, oprydningsmusik, klap, mål, høreværn, de to b'er (begreb og billede) m.m.
  • Kortlægning af elevernes læringsstile LS-profiler
    Der vises forskellige eksempler fra børnenes portfolio, herunder hvordan jeg har kortlagt elevernes læringsstile og lavet LS-profiler. Der gives idéer til, hvordan man kan gøre brug af portfolioen til skole-hjem-samtalerne. Her vises forskellige ark, som netop retter fokus på, hvordan den enkelte lærer, hvad der er lært og hvilke mål både fagligt og socialt den enkelte har, i stedet for hvad eleven er god eller dårlig til.
  • Organisering af undervisningen
    Her vil jeg vise, hvorledes undervisningen kan organiseres, så den bliver så fleksibel som
    muligt og derved tilgodeser de forudsætninger eleverne har. Jeg vil tale om samspillet mellem mål og evalueringsformer samt brugen af dokumentation i forhold til elevernes læring. Jeg vil vise forskellige medbragte konkrete materialer som tilsammen tilgodeser de 4 perceptuelle strenge.
  • Fælles diskussion og afrunding.
    Der evalueres efter 3-2-1, hvor alle skal sige mindst 1 ting de vil gøre efter denne dag.

Underviser: Karina Villumsen
Mine forudsætninger er, at jeg har arbejdet koncentreret med læringsstile i 6 år. Jeg har været på diverse kurser med Mogens Hansen, Lena Borstrøm, Rita Dunn, Thomas Armstrong m.m. Jeg afholder selv forskellige kurser, workshops og pædagogiske dage om læringsstile og fleksible læringsmiljøer. Jeg er blevet brugt til Per Fibæk Laursens bog "Den autentiske lærer".
Yderligere materialer og litteraturliste vil være tilgængelig på kurset.
Se i øvrigt vores hjemmeside http://www.fleksible.dk/, hvor der også er links til bestilling af  materialerne.

Kursuspris incl. materiale samt kaffe/te og kage: Kr. 850


Fyraftensmøde

Torsdag den 24. april 2008 fra kl. 14.30-21.15 på Skørbæk-Ejdrup Friskole.

Fyraftensmødet er delt op, som kendt fra de tidligere år, og vil i 2008 indeholde et inspirationskursus i "Filosofi i børnehøjde. Dagen slutter med sang, suppleret med en guidet ekspedition ind i den nye Højskolesangbog.
Skørbæk- Ejdrup Friskole vil stå for et traktement kl. 18.00

14.30- 15.00: Ankomst. Kaffe/te med kage
15.00 -17.45: Filosofi i børnehøjde

Underviser: Lene Vestergaard, lærer på Vester Skerninge Friskole siden 1994.

"Filosofi i Børnehøjde er et forsøg på at skabe en ramme i en travl hverdag til at tale om det der har betydning for at kunne undres, forstå og måske blive i stand til at leve et bedre menneskeliv, - såvel set i det nære som det fjernere, globale perspektiv.
Vi har på Vester Skerninge Friskole tre års erfaring med ugentlig filosofi på skemaet, for alle vores elever, Bh-Klasse-8.kl. Disse erfaringer vil jeg gerne dele med jer, så I vil få et indblik i vores praksis - praktisk som
teoretisk".
Lene B. Vestergaard er uddannet på Den frie Lærerskole i Ollerup. I nært samarbejde med to kollegaer, har hun i de senere år afholdt en række kurser og inspirationsmøder i den frie skoleverden.

18.00 - 19.00: Traktement arrangeret af Skørbæk-Ejdrup Friskole.
19.30 - 21.15: Den nye Højskolesangbog

Underviser: Karen Hanne Munk

Højskolesangbogen indeholder mange nye sange, som friskolefolk vil have stor glæde af at kende til. Karen Hanne Munk vil fortælle om især de nye sange i Højskolesangbogen, og vi skal lære at synge dem.
Karen Hanne Munk er højskolelærer på Højskolen Østersøen. Cand.mag. i musik og etnografi, underviser i kor, musik, retorik og film. Hun var med i arbejdsudvalget til den nye Højskolesangbog.
Kaffe/te med kage.

Kursuspris incl. eftermiddags- og aftenskaffe med kage: Kr. 550
Traktementet kl. 18.00 afregnes skolevis med Skørbæk-Ejdrup Friskole.

 

 


test

Den frie Lærerskole | Svendborgvej 15, Ollerup | 5762 Vester Skerninge | Telefon 62 24 10 66 | dfl@dfl-ollerup.dk