Kursusramme
Målet med kursusforløbet:
At kvalificere de frie kostskoler til selvevaluering med afsæt i værdigrundlaget.
Kursusdeltagere:
Efterskoler, Højskoler, Husholdnings- og Håndarbejdsskoler og andre interesserede.
Det ses gerne, at hele skolestrukturen er repræsenteret - dvs med repræsentanter for den enkelte skoles bestyrelse, ledelse, pædagogiske og praktiske medarbejdere samt administration. Herved bliver der mulighed for at erhverve fælles viden og et sprog om begrebet selvevaluering, som man efterfølgende kan drage nytte af på den enkelte skole.
Kursusstrukturens 3 faser og mellemforløb:
- Fase 1: Torsdag den 30. september 2004:
Præsentation af modeller samt undervisning på valghold. Skoleudvikling.
- Mellemforløb: Mulighed for vejledning på skolen
- Fase 2: Mandag den 11. april 2005:
Pædagogisk ledelse og skoleudvikling. Opfølgning på selvevaluering og praksiserfaringer. Demokrati og evaluering.
- Mellemforløb: Mulighed for vejledning på skolen
- Fase 3: Fredag den 30. september 2005:
Status og dialog om erfaringer med selvevaluering i de frie kostskoler. Deltagelse af kritiske opponenter, politikere og forskere samt brugerne.
Kursussted:
Den frie Lærerskole, Svendborgvej 15, Ollerup, 5762 Vester Skerninge
Undervisning og forelæsning - repræsentanter fra:
- Syddansk Universitet: Vibeke Normann Andersen og Kasper Møller Hansen
- ECO Analyse A/S: Carsten Strømbæk Pedersen. og Kurt Houlberg
- Institut for Pædagogisk Forskning og Udvikling, Syddansk Universitet: Jørgen Glerup
- Danmarks Pædagogiske Universitet: Finn Thorbjørn Hansen
- Ålborg Universitet: Hanne Kathrine Krogstrup
- Undervisningsministeriet: Jesper Moesbøl, Lovgrundlaget og tilsynet med skolerne
- Den frie Lærerskole: Laust Riis-Søndergaard
Betaling - pris pr. enkeltdeltager:
Fase 1: 1230 kr
Fase 2: 1230 kr.
Fase 3: 1230 kr.
Fase 1-3 samlet: 3690 kr.
Rabat på 10 % for skoletilmelding med minimum 4 deltagere på alle tre faser.
Kursusprisen dækker undervisning og forplejning samt udgifter til kopiering af undervisningsmateriale.
Deltagerne køber selv bogen: "Selvevalueringens Hvide Sejl" af Peter Dahler Larsen. Bogen anvendes som grundbog i kursusforløbet og kan bestilles ved Syddansk Universitetsforlag, Campusvej 55. 5230 Odense M - eller på tlf. 66 15 79 99.
Vejledning i mellemforløbene aftales særskilt og er ikke med i kursusprisen.
Tilmelding:
Skoler eller enkelt personer kan vælge at tilmelde sig alle 3 faser i forløbet. Man kan også tilmelde sig enkeltstående faser.
Skoler anbefales at sende samlet tilmelding, hvis der er flere deltagere.
Tilmelding finder sted direkte (formular lægges ind senere) eller på tilmeldingssedlen i det udsendte, trykte kursusmateriale.
Tilmeldingsfrist:
Senest den 1. september 2004 for igangværende forløb. Tilmeldingsfrist for nyt forløb vil blive oplyst senere.
Kursusleder:
Laust Riis-Søndergaard