Evalueringsmodeller
En evalueringsmodel er en begrundet beskrivelse af en evaluerings vidensgrundlag, værdigrundlag og anvendelsessigte under hensyntagen til evalueringsgenstanden. Evalueringsmodellen giver de hovedprincipper, der styrer hele evalueringsarbejdet. Når en evalueringsmodel er valgt, hjælper den med at besvare alle de spørgsmål, der opstår undervejs, herunder valget af metoder. I det følgende skitseres en række modeller, som der vil blive undervist i på kurset. Skolerne kan herefter vælge den model, de helst vil arbejde videre efter. På kurset anbefales skolerne at undersøge flere modeller.
Nedenstående modeller 1- 4 er sammenfattet af Carsten Strømbæk og beskrives nærmere i "Selvevalueringens Hvide Sejl". Den 5. tilgang er med inspiration fra bogen "Værdigrundlag og selvevaluering på de frie kostskoler" og her sammenfattet af Laust Riis-Søndergaard.
1. Målopfyldelsesmodellen
Her tages der udgangspunkt i at omsætte den enkelte skoles værdigrundlag til noget, som kan måles, registreres eller iagttages. En kvantitativ undersøgelse er ikke altid nødvendig. Også kvalitative metoder kan benyttes i målopfyldelsesevaluering. I stedet for det lidt abstrakte ord "mål" kan man i praktisk evalueringsarbejde tage udgangspunkt i, hvornår man på skolerne iagttager, at noget er lykkedes i forhold til værdigrundlaget. Næste skridt er at finde observerbare tegn på det, som er lykkedes. Herfra kan man gå videre til kriterier og metoder. Målopfyldelsesevaluering kan være baseret på spørgeskemaundersøgelser, men kan også benytte andre metoder, herunder kvalitative metoder.
2. Brugerorienteret evaluering
Her tages udgangspunkt i brugernes - vel først og fremmest elevernes - ønsker, forventninger, oplevelser, erfaringer og bekymringer i forhold til det at gå på en fri kostskole. Hvad lægger eleverne vægt på? Lægger de vægt på det samme, som skolerne gør? I brugerorienteret evaluering arbejdes med konkrete metoder til inddragelse af brugere. Det kan f.eks. være fokusgrupper. Man kan også forestille sig interviews eller spørgeskemaundersøgelser.
3. Virkningsevaluering
Her tages udgangspunkt i skolens forestillinger om, hvordan arbejdsformer (f.eks. i pædagogikken) virker. Man starter med en tegning eller en sproglig fremstilling af de processer, der skal evalueres. Evalueringsarbejdet går ud på at efterprøve disse forestillinger ved at undersøge processer, arbejdsformer osv. for at lære nyt om sammenhængene mellem indsats og virkning. Virkningsevaluering knytter sig til skolens værdigrundlag ved at spørge: Hvordan omsættes værdierne i de daglige processer på skolen? Der findes en række praktiske teknikker til at håndtere en virkningsevaluering.
4. Demokratisk deliberativ evaluering
Som modellens navn antyder, er omdrejningspunktet deliberation, hvilket vil sige rådslagning, overvejelse og refleksion. Modellens hensigt er, at ved at styrke de deliberative elementer i alle faser af en evaluering øges mulighederne for, at alle relevante interessenter omkring en skole får et øget ejerskab og engagement til evalueringen og ikke mindst eksplicit kommer til at forholde sig til formålet og brugen af en evaluering. Gennem åben demokratisk dialog gennemlyses og dannes ikke alene de værdier, en evaluering bygger på, men også de procedurer som evalueringen udstikker. På den baggrund bliver den løbende deliberative proces, hvor holdninger brydes og mødes, et centralt element i modellen. I demokratisk deliberativ evaluering spørges ikke blot, om noget kan gøres bedre, men der sættes også fokus på, hvad bedre vil sige.
Demokratisk deliberativ evaluering kunne være en interessant evalueringsform i lyset af den rolle, som samtalen spiller i dansk oplysningstradition. I praksis kan man vælge mellem forskellige fælles spilleregler for, hvordan dialogen i de forskellige faser skal forløbe.
5. Selvevaluering - praksis og erfaringer
Den tilgang til selvevaluering, som præsenteres her, er ikke en evalueringsmodel i gængs forstand. Den er hentet fra bogen: "Værdigrundlag og selvevaluering på de frie kostskoler" og bygger på norske erfaringer fra skolebaseret evaluering og på Projekt Skoleevaluering. Det er ikke en systematisk model, men der ligger en tænkning og en forståelse bag, hvor især selvevaluering, som pædagogisk, didaktisk og fagligt udviklingspotentiale kommer i fokus. Den teoretiske baggrund for denne selvevalueringsforståelse gennemgås og der gives eksempler på, hvordan man på skolen kan arbejde med de 3 faser: forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen.