Du skal bruge flash for at se hele indholdet på denne side.
Get Adobe Flash player

Referater

REFERAT, GENERALFORSAMLING 1/9 2012

Louise Frandsen byder velkommen til det første år med samling af tillidsmandsmøde og elevmøde.

 

1. Valg af dirigent, to stemmetællere og to protokolførere

dirigent: Laust takker for valget

Protokolfører: Lone de Blanck, årgang 1990.

 

2. Formandens beretning

Beretning for elevforeningens bestyrelse 2012

Den frie skoleverden har måttet kæmpe for at være til. En del skoler har måttet lukke, mens andre har måttet kæmpe hårdt for ikke at lukke.

Men det er vel egentlig ikke så tosset at man skal kæmpe lidt for at gøre det man tror på. Det er i hvert fald ikke godt hvis man tager tingene for givet og tror at alt kan køre videre og bare køre på rutinen. Vi er vel heldigvis stadig mange der tror på den frie skole og mener at vi er en god mulighed.

 

Dette år i elevforeningen har været spændende, med nye tiltag. Sidste år sagde jeg at vi mærkede interesse i at få et større samarbejde i mellem lærerskolen og elevforeningen. Dette har vi i år forsagt at føre ud i livet, bl.a. ved at sammenlægge elevmøde og tillidsmandsmøde. Vi håber dette bliver en succes, tanken har jo været at skabe en dag med masser af mennesker på lærerskolen og muligheden for at holde et møde mellem mange forskellige skole folk. Det er et forsøg og vi har ikke helt fastlagt os på om vi vil sammenlægge de to møder fremover. Derfor er det også meget vigtigt at vi hører fra jer. Altså er det en god ide eller skal vi tilbage til den gamle form.

 

Sidste år satte vi kontingentet op, og muligvis inden længe lade det stige igen. Vi er meget bevidst om vores økonomi som af flere grunde har det lidt trængt. Som beskrevet sidste år koster det mange penge at producere og sende årsskriftet ud. Dette taler vi meget om. Vi kan ikke lade være med at være med i tidsskriftet, da det står i vores vedtægter at vi er med i det, men måske kunne vi finde måder at bruge det på som var mere givende for elevforeningen.

 

Hjemmesiden

Niels arbejder hele tiden aktivt på at holde hjemmesiden opdateret og specielt omkring elevmødet er der meget aktivitet. I år har det været rigtigt interessant at følge alle tilmeldingerne, som er flere end tidligere år.

Elevmødet

Vores største arbejde ligger jo i at holde elevmøde hvert år. Vi prøver hele tiden at på om der er ting der skal ændres. I år har vi så valgt at lægge det sammen. Dette har også givet anledning til justeringer i forhold til vores tidligere nogenlunde faste program. Det kan være at vi har for mange programpunkter, men nu prøver vi det.

Også I år har vi brugt facebook, som ligesom hjemmesiden vil indeholder besked om vores ideer og arbejde omkring elevmødet. Der har ligget links til tilmelding og andre informationer om elevmødet.

Til sidst skal jeg sige tak til min bestyrelse for gode timer og snakke og tak for den støtte I er.

 

Kurt (tillidsmand): Hvis det store antal tillidsmænd kommer på grund af sammenlægningen af de 2 begivenheder, er det værd at fortsætte.

Arne: Det har haft stor indflydelse, at der på facebook kan aftales fremmøde og samkørsel.

Mie: slå et slag på 5. årgang for, at man melder sig ind i elevforeningen. Evt. kan der etableres livsmedlemskab for x-beløb og x-beløb for tidsskriftet.

Hans: Det er en proces, som vi i bestyrelsen arbejder i. Tak for jeres besyv.

lyshåret jyde: Læg tidsskriftet på nettet og spar de dyre udsendelsesudgifter.

Louise: Vi arbejder på at lægge tidsskiftet på nettet. Det er ikke økonomisk holdbart at tilbyde livsmedlemskaber. Vi har prøvet det.

Arne: Hvornår kommer betalingsservice?

Louise: Det arbejder vi med sammen med kontoret.

Beretning godkendt.

 

3. Orientering om Den frie Lærerskole ved en lærer og en elevrepræsentant

Lasse Laursen fra 5. årgang: Undskyld til tillidsmændene! I hørte beretningen i aftes......

Da jeg gik på 3. årg., tiltrådte Ole. Facebook var godt i den sammenhæng. Ole hørte hjemme her - næsten som et ægte symbiotisk forhold. Har vi traditioner for traditionernes skyld? Der er mange traditioner - selv under middagen! Hvor må hvad gøres. Traditionerne gør det spændende ayt være på DfL. Undergrunden er et frirum. Stilhed! Der er videndeling mellem årgangene. Ildsjælene er dér. Det er ikke længere et snusket vandhul - efter renoveringen.

Skolens boliger.  Hugin er sløjfet.

Lærerskolen er måske en for velsmurt maskine. Vi skal ud og mærke verden.

 

Rune Holm fra lærersiden:

Havde håbet at ingen andre lærere var til stede. Er standin for Alisa. Hun er ikke ansvarlig for, hvad jeg siger!

Lasse er billedet på en ny elev. Butterfly, stram skjorte, stram klipning. Der er et skifte i elev-forventningerne. Man vil gerne have rammer, ikke starte forfra.

Vi har ingen kriser, ingen konflikter. Alt kører forbavsende roligt...... Studievejledning virker, og det letter for eleverne, at vejledningen virker. Sat i søen af Thorstein. Eleverne kan på www lægge ud, hvad de kan tilbyde. Vi har fået en forstander, der er dygtig til at administrere. Sjovt at opleve!

Besparelser rammer hårdt i forhold til brug af f.eks. timer. Opgaver uddelegeres.

Udvalg kører mere eller mindre autonomt. Det glider uproblematisk. Som lærer ved man så desværre ikke alt om, hvad der foregår. Det er svært at orientere sig. Yngre fysiklærer er blevet ansat. Dansk og matematik er ikke længere obligatorisk. Alt er ud fra valg.

Der er mange liniefag - parallelt. Så matematik vejer f.eks. ikke tungere end andre fag.

Praktikpladser er svære at finde. Det er dog ikke uløseligt. Manglende praktik gør det svært at fortsætte uddannelsen.

3 nye (yngre) lærere ansat. Yngre kvinder har været en efterspurgt vare. Det er heldigvis lykkedes! De har været i de frie skoler.

Regnskabet viser et overskud. Dejligt. Nødvendig renovering snupper nogle af disse penge. Fysisk fungerer skolen. Næste trin må være at gøre noget ved elev-boligerne. Som lærer ønsker jeg, at der gøres noget i forhold til undervisningen.

Forstanderen tænker heldigvis på bæredygtighed.

Forstanderen er til stede og er med. Og han viser sig, når der foregår ting og sager.

IT kærer på skolen. Fronter fungerer - også delvis Oles fortjeneste. Eleverne skal have en bærbar. De studerende læser indskannede dokumenter. Det er billigt og nemt. Men desværre forældet, viser det sig.

Vi har samlet set en skole, der kører rigtig godt.

Spørgsmål fra tilhørende:

hestehalen: Lasse, vil du uddybe det med, at det kører for godt.

Lasse: Det er ikke så let at tilbyde sig ved at gøre noget. Der mangler kampene.

Uno: Det er herligt at komme her - så kan man fortælle eventyr.

Laust: Tak for Lasse og til Rune

 

4. Fremlæggelse af årsregnskab og status

Regnskab uddeles.

Lennart: Regnskabet ender ud med underskud på 7.500 kr., men det er heldigvis markant bedre end året før (21.000).

304 medlemmer, heraf 234 livstidsmedlemmer.

70 medlemmer betaler 50 kr. (dimittender, ansatte og tidligere ansatte)

10.000 kr. i tilskud fra lærerskolen.

Undergrunden gav et ekstraordinært tilskud på 5.000 kr.

Almindelig portostigning har voldt problemer.

Der skal nok hentes lidt ekstra ind på egenkapitalen.

Laust: bl.a. Uno har revideret regnskabet.

Uno: Vi foreslår, at der spares penge ved et udgive årsskriftet på nettet. Kan nogle af bestryeslens møder foregå på nettet eller telefonen? Hvad med at lave budgetstyring.

Lone: Vi går til vores skoler og omgangskredsen og giver medlemskabet som gave til nogle vi holder af. Lad os tage ansvaret og finde medlemmer.

Arne: Hver af os i salen, der vil have tidsskriftet på nettet, giver besparelsen

Jens Bilgrav: Giver Undergrunden hvert år fremad 5.000 kr.

Lasse Laursen: Det er økonomien nok ikke til.

Mette: Elevmødet skal ikke være en forretning. Det skal løbe rundt, ikke give overskud.

Julie fra bestyrelsen: Vi håber, at I finder priserne rimelige. Vi tjener kun på barens salg. Pengene går direkte til køkkenet.

mand bagerst: Det kan for nogle være for dyrt at betale 90 kr. for mad. Nogle holder sig måske væk. Hvor stor er udgiften til porto omkring tidsskiftet?

Louise: vist det hele.

Laust: skolen betaler vist en del.

Lennart: Naturligvis vil vi hellere udsende mest muligt pr. mail. Emailadresser skal vi have fanget.

stribet bluse: Lad os ægtefæller dele tidskrifter.

Lennart: Det er administrativt besværligt.

Ingeborg: Hvorfor sende nogle tidskrifter ud pr. brev og nogle pr. mail. Lad os få det hele på mail. Hvis man vil ha' i bogform, må man betale for det.

Lasse: Hvorfor ikke hente sin bog-udgave på skolen til elevmødet.

Arne: Betalingen kan opsplittes i: Bogform kr., mail kr.

sort bluse: Gør som med Samvirke. Lad den også blive lagt ud på bibliotekerne. Vi kan tage eksemplarer, når vi kommer her og henter vores eget eksemplar.

 

5. Behandling af indkomne forslag

Ingen forslag.

 

6. Valg til bestyrelsen

På valg er:

-         Niels Petersen blev valgt med 27 stemmer

-         Louise Frandsen blev valgt med 26 stemmer

-         Hans Hougaard blev valgt med 21 stemmer

 

Valg af to suppleanter for et år

Tilde Bendtsen blev valgt som 1. sup.

Carl Nielsen blev valgt som 2. sup.

   

7. Valg af revisor

På valg er:

-         Uno Nielsen

Uno er valgt.

 

8. Valg af tillidsmænd

 

På valg er:

-          Hanne Thode Sørensen

-          Dorthe Rykind-Eriksen

-          Jan Lauritsen

-          Poul Erik Fink

 

Alle opstiller op til genvalg.

Kurt: Der skal være mulighed for, at andre kan stille op nu også, så elevforeningen bidrager med medlemmer.

Hanne Thode Sørensen valgt med 28 stemmer

Dorthe Rykind-Eriksen valgt med 24 stemmer

Poul Erik Fink valgt med 22 stemmer

Mette Hansen valgt med 23 stemmer

Sara Hildebrandt blev ikke valgt

 

9. Eventuelt

Julie: Tak for fremmødet. Tak for input. Mere af det!

?: Der manglede materiale i kuverten.

Mette Hansen: Beklager. Det er svært at finde ud af, hvor fejlen ert sket.

Mie: Det vil være rart med tid til at de opstillede kan rejse sig og fortælle bare lidt om sig selv, så man ikke stemmer "ud i den blå luft".

 

Tak for i dag.

 

Derefter officiel åbning af BORGEN

 

 

 

 



 



 



 



 



 



 





Den frie Lærerskole | Svendborgvej 15, Ollerup | 5762 Vester Skerninge | Telefon 62 24 10 66 | dfl@dfl-ollerup.dk