Du skal bruge flash for at se hele indholdet på denne side.
Get Adobe Flash player

Om årspraktik

I læreruddannelsen på Den frie Lærerskole indgår årspraktikken på 3. årgang på en sådan måde, at den studerende fungerer som lærer i et lønnet ansættelsesforhold og med en lærers ansvar i alle sammenhænge. Praktikken skal ikke ikke opfattes som en øvelse i at være lærer. Det er at være lærer.

I løbet af efteråret i praktikåret arrangeres et 3-dages pædagogik-psykologi-kursus for praktikanterne. Kurset afholdes på Den frie Lærerskole.

Der er selvfølgelig mulighed for løbende kontakt til praktikleder, kontakt- og faglærer. Mindst én gang i løbet af praktikåret aflægges besøg af enten kontaktlærer eller praktikleder. Denne er også involveret i efterbehandlingen af praktikperioden og kommenteringen af praktikrapporten i starten af efterårssemesteret på 4. årgang.

Den studerende får en praktikudtalelse med fra den skole, han eller hun har været ansat på.

Praktikforløbet skal også ses i sammenhæng med hele den sidste del af læreruddannelsen. Her vil de indsamlede erfaringer, indsigter og erkendelser blive befordrende for den fortsatte studieaktivitet.

En mere udførlig beskrivelse findes i studiehåndbogen.



Den frie Lærerskole | Svendborgvej 15, Ollerup | 5762 Vester Skerninge | Telefon 62 24 10 66 | dfl@dfl-ollerup.dk