Kurser
Der er to kursusforløb hvert år, hvor det er muligt at tilmelde sig
kurser inden for fagområder, man normalt ikke er i berøring
med eller specielt interesseret i.
Fagugeforløbet:
Der
udbydes lærertilrettelagte fagugeforløb inden for alle fagområder en
gang årligt. I tilfælde, hvor der er interesse for det og en studerende
har de fornødne faglige kompetencer, kan der også indgå
elevtilrettelagte kurser. Hertil er dog koblet læreransvarlig.
I
fagugeforløbet vil ofte indgå ekskursioner. I vintermånederne kan det
f.eks. være skiekskursioner, i sommerhalvåret typisk
naturfagsekskursioner og ekskursioner rettet mod historie- og
sprogfaglige mål.
Fagugens placering kan variere fra år til år afhængigt af årsplanen, som de studerende er med til at fastlægge.
Elevkurserne:
Elevkurserne
tilrettelægges og afvikles med de studerende på 5. årgang som
undervisere som en del af deres specialeforløb. I nogle sammenhænge går
en hel specialegruppe sammen om et kursus, i andre tilfælde deler
grupperne sig op og udbyder flere kurser, men alle med relation til det
aktuelle specialeemne.