Håndværk og design
Fagets timetal er 320
Håndværk er et praktisk fag. Gennem bearbejdningen af materialet med værktøjet skabes et produkt.
Formålet med faget håndværk er at:
- Uddanne håndværkslærere som kan undervise i sløjd og håndarbejde i de frie skoler, både i fagene og i de sammenhænge, hvor håndværk indgår.
- Give eleverne håndværksmæssige færdigheder indenfor en række fag med rødder i dansk kultur og historie.
- Give et fagligt overblik, som grundlag for indsigt i det praktiske arbejdes betydning for den personlige alsidige udvikling. Herunder at give en forståelse for mulighederne i at det praktiske arbejde giver et godt grundlag for et socialt fællesskab.
- Forstå designprocessen. Vekselvirkningen mellem teori og praksis er grundlaget for designprocessen og i håndværksfaget skal denne forbindelse være tydelig. Dermed gøres det også klart at enhver designproces er en historisk-poetisk proces, hvor personlig og kulturel baggrund udmønter sig i et unikt formgivningssprog.
- Udfordre den enkelte til at afprøve sin kreativitet indenfor fagets materialer, samt give indsigt i praktisk-æstetiske læreprocesser, således at der kan gøres kvalificerede didaktiske overvejelser i undervisningen.
- Få en fortrolighed med materialer, værktøj og maskiner, som giver den enkelte mod til at være opsøgende, afprøvende og eksperimenterende som håndværkslærer.
- Lade undervisningen i håndværk være fagdidaktisk eksemplarisk.
- Give den studerende lyst til at videreudvikle evner og kundskaber for at fordybe sig i faget under uddannelsen og i de frie skoler.
- Være et eksempel på at undervisning kan foregå i mange "rum". Fortroligheden med faglokaler er vigtig, men samtidig skal håndværksundervisningen vise veje til undervisning i de meget forskelligartede forhold, som eksisterer i de frie skoler.
- Få en grundlæggende forståelse for specielt bæredygtige og sociale konsekvenser af valg af materiale og produktionsteknik, således at der i lærerarbejdet i de frie skoler foretages valg som underbygger arbejdet for en bæredygtig omgang med klodens menneskelige og materielle ressourcer.
Mål
- Den studerende tilegner sig den nødvendige viden om håndværksmæssige teknikker, materialer, værktøj og brug af maskiner.
Alle skal opnå generel viden om brug af almindeligt værktøj til
træbearbejdning, smedning, syning, filtning, stoftryk, læderarbejde,
smykkefremstilling, papirarbejde, garnarbejde...
- Individuelt eller som hold kan vælges fordybning i andre områder af faget, herunder:
Brug af store træbearbejdningsmaskiner
Shelter, lavvu eller andre større projekter
Vævning, strikning, hækling, broderi og andre traditionelle
tekstile teknikker
Horn- ben- eller takarbejde
Støbning
Glasarbejde
- Den studerende skal tilegne sig tilstrækkelig håndværksmæssig viden til at kunne undervise i enten håndarbejde eller sløjd eller i begge fag. Dermed tilstræbes:
Kendskab til fagets arbejdsprocesser, som fører til selvstændigt at
planlægge en arbejdsproces
Overblik over arbejdets progression - i forhold til alder, indenfor
materialet, indenfor materialegruppe, vådt træ/ tørt træ,
blødt jern/ hærdbart jern, at kunne bestemme egnede materialer
til en given gruppe elever.
At den studerende besidder en bredde som giver udgangspunkt
for at inddrage ukendte/uprøvede materialer.
- Kendskab til designhistorie.
Kendskab til den historiske udvikling og forskellige tiders
udformning af brugsgenstande.
Forståelse for designprocessens vekselvirkning med tendenser
i tiden, herunder økonomiske, sociale og økologiske betingelser
for tidens formgivning. Den studerende skal kunne vurdere
produktets "vugge til vugge"-potentiale.
Håndværkets kulturhistorie herunder paralleller til andre
kulturer, nuværende som tidligere.
- Fagdidaktik. Den studerende skal kende:
Fagets begrundelse og mulige læringsmæssige perspektiver.
Herunder teoretisk grundlag for praktisk-æstetiske lære-
processer.
Forholdet mellem kulturen, personligt udtryk og håndværks-
mæssige færdigheder i designprocessen.
Værdien af det praktiske arbejde som et godt grundlag for at
skabe et socialt fællesskab.
Fagets betydning for andre fag i skolen og anvendelighed i
tværfaglige sammenhænge eller i forbindelse med temadage,
emneuger, lejrskoler og lignende.
Planlægning og gennemførelse af undervisning, der relaterer til
en given skoleforms ide, baggrund og pædagogik samt den
givne elevgruppes alder og sammensætning. Det skal sikres at
der er en faglig kontakt til de frie skoler og udveksling af ideer.
- Det skabende
Den studerende opnår lyst til at arbejde med et personligt
formgivningssprog
Tingenes udtryk vægtes og vurderes i forhold til deres praktiske
brug.
Grænserne mellem kunst og håndværk afprøves.
Kendskabet til kulturhistoriske teknikker bruges i den skabende
proces, både som afsæt for ny formgivning og som grundlag for
arbejde med historiske håndværk.